Nyhed -
Udenrigsministeriet har åbnet for ansøgninger til COVID-19-kompensationsordninger for organisationer
Udenrigsministeriet har nu åbnet for ansøgninger til statens midlertidige COVID-19-kompensationsordninger for hhv. løn og faste omkostninger til institutioner, foreninger, organisationer med mere, der måtte modtage 50 procent eller mere i offentligt tilskud, og som er i økonomisk krise som følge af COVID-19. Her skal organisationer, der måtte modtage størstedelen af deres offentlige tilskud fra Udenrigsministeriet, søge.
Læs mere om ordningen for faste omkostninger og ansøgningsproces her. Ansøgningsfrist er den 31. august 2020.
Læs mere om lønkompensationsordningen og ansøgningsproces her. Ansøgningsfrist er den 30. juli 2020.
OBS: Lønkompensationsordningen er blevet forlænget frem til den 29. august 2020. Udenrigsministeriet vil snart åbne for ansøgninger på den nye forlængede ordning også. Ansøgningsfristen bliver den 20 september.
Organisationer, der måtte modtage størstedelen af deres offentlige tilskud fra andre ministerier, skal søge der. Organisationer, der måtte modtage under 50 procent i offentlige tilskud, skal fortsat søge hos Erhvervsstyrelsen.
Hvis man har opfølgende spørgsmål, er man velkomne til at henvende sig på hhv. COVID19kompomk@um.dk for spørgsmål til ordningen for faste omkostninger og COVID19komploen@um.dk for spørgsmål til ordningen for lønkompensation.
Alle spørgsmål om ordningen skal rettes til Udenrigsministeriet.