Nyhed -
Tak til deltagerne i medlemsundersøgelsen
For tre uger siden igangsatte CISU en stor medlemsundersøgelse om det folkelige engagement i Danmark omkring internationalt udviklingssamarbejde.
63 % af CISUs 276 medlemsorganisationer udfyldte det udsendte spørgeskema. Det vil vi gerne sige mange tak for!
Medlemsorganisationernes svar giver CISU vigtig dokumentation, når vi fortæller om det brede og mangfoldige folkelige engagement i Danmark omkring det internationale udviklingssamarbejde. Vi glæder os til at vise resultaterne til politikere og andre beslutningstagere, for eksempel når minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, besøger CISU den 13. december.