Gå til indhold

Nyhed -

Status efter deadline på ansøgninger til civilsamfundspuljen

Fredag d. 14. september var der ansøgningsfrist for søge penge til udviklingsindsatser i civilsamfundspuljen. CISU modtog 24 ansøgninger til et samlet beløb på knapt 60 millioner kroner. Der er ca. 32. millioner kroner til uddeling i puljen i denne runde.

Erfaringen fra tidligere runder er, at der godkendes bevillinger for ca. halvdelen af det ansøgte beløb, men der er naturligvis udsving. Bevillingssystemet går nu i gang med at vurdere ansøgningerne.

Alle ansøgere får svar fra CISU senest d. 23. november.

Der var samme dag også frist for endelige ansøgninger om de 3-årige programbevillinger fra civilsamfundspuljen. Tre organisationer har søgt om fornyelse af deres program. Det drejer sig om International Børnesolidaritet, Danish Forestry Extension/Skovdyrkerne og International Aid Services.

Derudover har fire organisationer for første gang søgt program. Det er AIDS-Fondet, Mission Øst, Dansk Folkehjælp og AXIS. Alle har i juni i år fået godkendt deres konceptnote for programmerne.

Bevillingssystemet vil nu vurdere de endelige ansøgninger og blandt andet afgøre, hvor de økonomisk set lander i forhold til hinanden. Herefter skal de syv programbevillinger endeligt godkendes I Udenrigsministeriet.

Hvis din organisation overvejer at lave programmer i 2019, så er der desuden infomøde d. 8. og 9. oktober i Aarhus og København.

Det er muligt at læse mere om programbevillinger her, og der er mere information om infomødet her. 

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent/Pressekontakt Ekstern kommunikation 30224511