Nyhed -
Skaf midler og medlemmer til din organisation: Fyraftensmøde om digital fundraising
Den 7. maj i Aarhus og 8. maj i København har CISU inviteret fundraising-ekspert Kim Skytte Graae til at undervise i, hvordan man kan fundraise og hverve medlemmer digitalt.
Fyraftensmødet bliver fyldt med konkrete eksempler på, hvordan andre har haft succes med digital fundraising, og så får man mindst seks forslag med hjem til organisationen, som kan optimere medlemshvervning.
Kim Skytte Graae, har mere end 15 års erfaring med fundraising. Han har siddet i organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, WWF Verdensnaturfonden og København Zoo.
Han er blandt andet initiativtager og projektleder på Folkekirkens Nødhjælp’s ”Giv en ged”-kampagne, der i 2006 gav danskerne muligheden for at give velgørenhed i julegave.
I 2015 var han med til at starte Fundraisingbureauet, der hjælper de danske NGO’er med at optimere deres digitale fundraising med abonnements- og betalingsværktøjet www.onlinefundraising.dk
Fyraftensmødet koster 50 kr, og fyldes op efter først til mølle princippet. Meld din organisation til i god tid, og vær sikker på at komme med.
Man tilmelder sig her.