Nyhed -
Sierra Leonske kvinder giver fattigdom et spark
Football for a New Tomorrow Danmark arbejder sammen med Football for a New Tomorrow Sierra Leone for at styrke unge kvinder til at blive stærke rollemodeller og til at løfte sig selv ud af ekstrem fattigdom gennem engagement i fodbold.
“Gennem fodboldforeningen lærer de unge kvinder og mænd på holdene at indgå i fællesskaber på tværs af social status, køn, alder og religion og bliver uddannet i menneskerettigheder, herunder kvinders rettigheder,” fortæller Marta Conteh, holdkaptajn på Sierra Leones kvindelandshold.
Fodbolden har også været med til at opbygge selvtillid hos kvinderne. Fiodiyatu Conteh der spiller på kvindelandsholdet fortæller:
“Jeg har lært om kvinders rettigheder og ved, at jeg kan blive alt det, en mand også kan. Jeg kan blive præsident eller advokat. Eller jeg kan blive professionel fodboldspiller.''
I følge Football for a New Tomorrow Danmark er det netop selvtilliden, der er en af de mest afgørende faktorer for, at kvinderne også kan få et job.
Historien her kommer fra foråret 2018, hvor et CISU team var i Sierra Leone for at forstå sig mere på forskellige typer af partnerskaber, og hvordan de kan bidrage til resultater i et land som Sierra Leone. I de kommende nyhedsbreve vil vi dele de gode resultater, som teamet så i Sierra Leone.
Hele fortællingen om Football for a New Tomorrows arbejde kan findes på CISUs nye partnerskabshjemmeside.