Nyhed -
Regeringsgrundlag med fokus på lokale civilsamfund
Onsdag 14/12 offentliggjorde den nye SVM-regering sit regeringsgrundlag, Ansvar for Danmark, og selvom der på de 60 sider ikke var meget om det internationale udviklingssamarbejde, var der på CISUs sekretariat glæde at spore over det, der trods alt stod.
- Vi glæder os over, at den nye regering fastholder at arbejde baseret på internationale aftaler og menneskerettigheder på udviklingsområdet, siger sekretariatsleder Jeef Bech.
Han noterer sig, at der i regeringsgrundlaget er opmærksomhed på civilsamfundet.
- Der er et klart fokus på styrkelse af lokale civilsamfund og at øge modstandsdygtigheden hos fattige og sårbare lande og mennesker, der rammes hårdt for eksempel af klimakrisen, fattigdom og fødevarekrisen, siger han.
Desuden står klimatilpasning og grøn omstilling står stærkt, men at desværre er der ikke er ekstra midler til klimastøtte udover de 0,7 pct. af BNI, som regeringen forpligter Danmark på at bruge på udviklingssamarbejde.
Torsdag 15/12 vil regeringen offentliggøre ministerlisten, og så er Jeef Bech klar til at byde velkommen.
- Vi glæder os til at samarbejde med ministeren og ordførere i det nye Folketing om at sikre det folkelige engagement blandt CISUs mange medlemsorganisationer i fremtidens udviklingssamarbejde, siger han.
Download regeringsgrundlaget her: link
Fakta: Det står der om udvikling i regeringsgrundlaget Danmark skal engagere sig i en troværdig og ligeværdig dialog. Særligt over for udviklingslandene i det globale syd, som ofte oplever ikke at blive hørt, selvom de påvirkes hårdt af den globale udvikling og har mindst at stå imod med. Det gælder bl.a. konsekvenserne af klimakrisen, fattigdom, fødevarekrisen mm. Vi skal sikre, at det internationale system og universelle værdier leverer konkrete løsninger på deres udfordringer. Og på globale udfordringer. sætte sig i spidsen for at skabe en ramme for en markant styrket europæisk indsats i Afrika. En samlet plan for Afrika skal samtænke og styrke de mange nuværende og fremtidige bilaterale og europæiske tiltag og sigte efter at skabe samarbejde, sikkerhed og flere muligheder. |