Ordførere lyttede og delte

CISU satte folkeligt engagement på dagsordenen, da 90 fremmødte repræsentanter for CISUs medlemsorganisation mødtes med folketingets udviklingsordførere. Det skete på et dialogarrangement på Det Kongelige Bibliotek 26. september.

Når man skal diskutere folkeligt engagement og den enkeltes interesse i udviklingssamarbejde, er det interessant at høre om det helt tidlige møde og engagement. Det tog Karen Ellemann (V) bogstaveligt.

- Det lyder nærmest som ”fortæl om den første gang”, sagde hun finurligt og blev mødt med latter fra salen.

Og latter var der masser af på et møde, hvor der var en let stemning på trods af de ind i mellem hårde fortællinger om afviste ansøgninger på grund af for få midler eller manglende mandat til at hjælpe fordrevne.

”Første gang” for politikerne viste sig at være lige så forskellig som CISUs medlemsorganisationer er mangfoldige. Christian Juhl fra Enhedslisten kunne berette om møder i fagbevægelsen og solidaritetsarbejde i kampen mod apartheid – og trak endda tråde til sine første læsninger af Karl Marx. For Karen Ellemann var det mere jordnært.

- Det var ved spisebordet, hvor vi forkælede unger blev introduceret for at vi nu skulle være sponsorer for et barn, husker hun.

Det var helt i tråd med socialdemokratisk Daniel Toft Jakobsen, der blev interesseret som skoleelev.

- Det var tankevækkende, at der var så stor ulighed, fortæller han.

Ud i lokalområdet

For alle fire fremmødte ordførere var det tydeligt, at det er et emne med en særlig personlig interesse. De havde også gode råd til at gøre emnet personligt og dermed engagerende for offentligheden.

- Det skal ske i lokalområdet. Jeg blev selv optaget af at møde organisationer i Silkeborg, og de har lokalkendskabet og kan tale til folk, lød det fra Christian Juhl.

Halime Oguz fra SF mener også, at organisationer skal være bedre til at fortælle om deres arbejdes resultater.

- Når man taler folkelig opbakning eller mangel på samme, må man også spørge ”Hvor er resultaterne?”, lød det kritisk.

Hun kunne også se en faretruende tendens, som man skal tænke over i kommunikation.

- Katastrofer er nærmest blevet en normalitet, fordi vi hele tiden ser og hører om det, bemærkede hun.

Angående katastrofer var næste punkt i dialogen det såkaldte nexus mellem nødhjælp og langsigtet udvikling. CISUs nødhjælpspulje, DERF, kan støtte umiddelbart efter en krise, mens civilsamfundspuljen kræver mere stabile forhold. Gritt Holm Hedehus, der er leder i medlemsorganisationen VIVA Danamrk, forklarede om problemerne med at lave projekter blandt internt fordrevne i Filippinerne. De kan ikke få nødhjælp, men heller ikke langsigtet hjælp. Såvel reglerne for puljerne som finansieringen på området spænder ben. Det gjorde indtryk på ordførerne, der dog indrømmede, at det er et kompliceret området, man ikke lige trækker en løsning på i en automat.

- Det er et godt spørgsmål. Det må jeg vide lidt mere om, lød det ærligt fra Karen Ellemann.

Fra enhedslisten var der opbakning.

- Vi må finde nogle mere dynamiske metoder, lød det fra Christian Juhl om reglerne.

Og Halime Oguz ved godt, hvad der også skal til.

- Hvis vi skal hjælpe i nærområderne, må vi bare også sige, at vi skal have hænderne op af lommen, lød det.

Ingen lovning om penge

Netop at få hænder (eller nærmere penge) op af lommerne var et tema i den afsluttende dialog, hvor medlemsorganisationen 100 pct. for børnene beskrev et projekt, der var bedømt til at være støtteværdigt, men havde fået afslag på grund af for få midler. Det er ekstra frustrerende, når man som dansk organisation er langt og har involveret sine partnere i Syd. Tidligere kunne CISU bedre styre tilsagnene ved at justere på beløbsgrænserne, men den seneste tid er der kommet så mange gode ansøgninger, at langt flere afvises på trods af at være støtteværdige.

Daniel Toft Jakobsen (A) vil gerne arbejde på flere midler til området, men må også erkende, at det er en svær øvelse.

- Det gør bestemt indtryk, men jeg kan ikke love flere penge, for der er mange ting, vi gerne vil bruge penge på, lød det.

Karen Ellemann lød enig.

- Jeg sidder ikke og lover, at vi kan finde flere penge, lød det fra Karen Ellemann.

- Men vi skal bruge pengene bevidst, og de skal. Og så er jeg er liberal for pokker. Jeg ser civilsamfundet som noget af det vigtigste, sluttede hun af.