Nyhed -
Ny nødhjælpspulje uddeler de første 11 millioner
Fredag 30 juni havde Nødhjælpspuljen ansøgningsfrist til endnu tre støtteværdige humanitære kriser; belejring af Marawi City på Filippinerne, fødevarekrisen i Uganda og den syriske flygtningekrise. På nær den sidste af de tre støtteværdige kriser er puljen blev åbnet efter henvendelser fra CISU-medlemsorganisationer, der i kraft af deres lokale tilstedeværelse er blevet opmærksomme på behovet for humanitær hjælp og har alarmeret det team, der administrerer puljen.
CISU har modtaget i alt 10 ansøgninger fordelt på de tre nuværende støtteværdige kriser. I alt blev der ansøgt for godt 23. mio. kr.
Til støtte af den humanitære kriser, der er opstået i kølvandet på belejringen af Marawi City i Filippinerne, modtog CISU to forskellige ansøgninger på i alt 5. mio. kr.
I forbindelse med muligheden for at søge til fødevarekrisen i Uganda,modtog CISU fire forskellige ansøgninger, og her blev der søgt for godt 7 mio.kr.
Derudover modtog CISU fire ansøgninger til støtte af humanitære interventioner i forbindelse med flygtningekrisen i Syriens nærområder. Hertil er der søgt for lidt over 10 mio.kr.
De resterende ansøgninger vil blive behandlet over de næste par uger.
DERF kan nu reagere på krise i Sri Lanka
For nylig blev Nødhjælpspuljen også åbnet til, at organisationer kan søge støtte til at afhjælpe oversvømmelser og jordskred i Sri Lanka. Sidste frist til denne krise var den 30. juni.
- Vi glæder os til at modtage endnu flere ansøgninger til nye støtteværdige kriser fra danske organisationer med partnerskaber, der kan gøre en forskel i humanitære kriser, siger Signe Atim Allimadi, Fund Manager på DERF.