Mindeord for Donna Mayer

CISU har mistet en kær kollega, drivkraft og kulturbærer. Donnas engagement med CISU går tilbage til tiden, hvor CISU blev stiftet som Projektrådgivningen. Her var hun aktiv i medlemsorganisationen Mellemamerika Komitéen, senere blev hun en del af CISUs bevillingssystem, så medlem af CISUs bestyrelse og siden 2006 ansat som rådgiver på sekretariatet.

Donna har altså været en del af alle de vigtigste elementer i CISU, og man kunne let komme for skade at mene, at hun måtte være indbegrebet af CISU. Så fik man imidlertid ørerne i maskinen og læst og påskrevet, at hun skam ikke var mere CISU end andre - og at hun bestemt også havde sine forbehold i forhold til CISU. Sådan var Donna nemlig som kollega og menneske. Man kunne altid stole på en ærlig melding, og hun kunne altid nuancere tingene, når nogen lige havde set en mulighed for en forsimpling. Det gjorde Donna altid med skarphed uden at blive personlig - og altid med en evne til at give udtryk for, at hun selv kunne tvivle. Og når diskussionen havde lagt sig, skulle vi fremad. Lige så sikker man kunne være på en livlig diskussion, kunne man nemlig være på sammenhold, når man i fællesskab havde nået en enighed og en beslutning. For nok var Donna drevet af værdier og en vilje til at diskutere tingene, men hun var også en arbejdshest, der ville se resultater.

Donnas drivkraft og evne til at et komme til bunds i et svært, fagligt emne kommer CISU og CISUs medlemsorganisationer til at savne. På sekretariatet kommer vi også til at savne hendes omsorg for kolleger, ordentlighed, livsglæde, kompromisløse retfærdighedssans, arbejdsomhed, evne til at dele glæden ved de små glæder i livet, nænsomhed, humor og ikke mindst engagement i kollegernes forhold.

For halvandet år siden fik Donna kræft og var gennem en hård behandling, men kom tilbage på arbejde. Her var hun en stærk kollega i en svær tid på sekretariatet, der var præget af nedskæringer. Hun bidrog med ordentlighed og hårdt arbejde til, at vi kom igennem i en hård tid. Arbejdsmæssigt nåede hun også at gennemføre både tracer study og sætte andre nye skibe i søen, da det i foråret viste sig, at sygdommen var kommet tilbage.

Hun døde tirsdag den 6. juni på hospice uden for Aarhus, mens resten af sekretariatet var samlet på den årlige ”ø-tur”, hvor vi modtog nyheden med sorg, men også var sammen om at mindes hende.

Donna definerede sig som og var en græsrod i det internationale solidaritetsarbejde, og det er også hendes ønske, at man i stedet for blomster eller andet donerer et beløb til REMO – Red de Mujeres de Ometepe (Kvindenetværk på Ometepe) i Nicaragua.

Pengene kan indbetales til Mellemamerika Komiteens REMO-konto i Merkur 8401 1297359 mærket "Donna" eller "Til minde om Donna".

Kvinderne i REMO arbejder for i fællesskab at finde løsning på deres problemer og vinde deres rettigheder som kvinder og som samfundsborgere.