Nyhed -
CISUs input til udviklingsministerens redegørelse til Folketinget om dansk udviklingssamarbejde
Den 21. april 2022 publicerede udviklingsminister Flemming Møller Mortensen sin første skriftlige redegørelse af implementeringen af Danmarks udviklingsstrategi Fælles om Verden. En redegørelse, som også skal danne udgangspunkt for en debat om udviklingssamarbejdet i Folketinget den 11. maj.
CISU sætter pris på, at Danmark med redegørelsen har fået et instrument til at have en demokratisk samtale om det danske udviklingssamarbejde, som rigtig mange danskere engagerer sig i.
Det er en god start, men vi opfordrer til, at redegørelsen i de kommende år i langt højere grad gør rede for tendenser og erfaringer som et mere transparent grundlag for fremtidige beslutninger. Ikke mindst ved at have en oversigt over, hvad midlerne i udviklingsbistanden er gået til.
Demokratisk samtale i civilsamfundet
I CISU har vi besluttet at bruge redegørelsen som løftestang til at facilitere en samtale i civilsamfundet om udviklingen i udviklingssamarbejdet. I år gør vi det på eventet: Dialogforum: Hvordan bliver vi så Fælles om Verden? som afholdes dagen inden debatten i Folketinget.
Forud for CISUs arrangement og debatten i Folketinget har CISU læst redegørelsen med fokus på, hvor vi erfarer, at vores medlemsorganisationer og deres lokale partnere oplever, at sammenhængen mellem udviklingsstrategien og den virkelighed, de oplever i deres arbejde med at gøre en forskel i verden, bør styrkes.
Det input har vi delt med udviklingsordførerne og udviklingsministeren og opfordret dem til at tage med i redegørelsesdebatten og vil blive beriget til dialogforummet med vores medlemmer og aktører i civilsamfundet.
CISU har fremhævet følgende fokusområder i strategien overfor ordførerne og ministeren:
1. Der skal være bedre balance mellem fokus på akut opståede ekstraordinære kriser og et langsigtet perspektiv i udviklingssamarbejdet.
Hvis vi accepterer argumentet om, at en ekstraordinær situation ét sted i verden er en god grund til at udhule den danske udviklingsbistand, glemmer vi helheden og det lange perspektiv. Og ikke mindst de stærke partnerskaber, som opbygges over tid.
Danmark er et rigt land, og helt grundlæggende mener vi, at Danmark har råd til at prioritere at hjælpe i akut opståede kriser i verden gennem andre finansieringskilder end bistanden. Samtidig med at vi prioriterer den menneskerettighedsbaserede og langsigtede udvikling.
2. Partnerskaber med udviklingslande skal prioriteres mere indenfor rammerne af internationalt anerkendte principper og mål, mens danske interesser skal fylde mindre.
Loven om internationalt udviklingssamarbejde har som mål at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder ved at fremme danske interesser i en mere fredelig verden. I loven står også, at dette skal ske gennem partnerskaber med udviklingslande indenfor rammerne af internationalt anerkendte principper og mål.
Redegørelsen fremhæver danske interesser, men ikke at det skal ske indenfor rammerne af internationale aftaler som f.eks. verdensmålene, som slet ikke er nævnt i redegørelsen, eller med henblik på at styrke lokalt lederskab af partnerskaber med og i udviklingslandene. Det er vigtigt fremover at have øget fokus på, at udviklingssamarbejde sker med udviklingslande som partnere baseret på netop internationalt anerkendte principper og mål.
3. Styrk civilsamfundets rolle i at sikre et stærkt fundament baseret på menneskerettigheder og demokrati.
Fælles om Verden har menneskerettigheder og demokrati som fundament for de to indsatssøjler, som har overskrifterne 1) Vi skaber håb og hjælper flere bedre, hvor det er sværest og 2) Kampen for klima, miljø og natur.
Civilsamfundet er både vigtigt for at udbygge det demokratiske fundament samt et mål i sig selv. Hvis vi skal bekæmpe fattigdom i alle dens afskygninger, er det ekstremt vigtigt at sikre et råderum for civilsamfundets aktører til at skabe relevante og lokalt baserede indsatser. Desuden er det vigtigt, at civilsamfundet, som beskrevet i de følgende punkter, inddrages yderligere i forhold til at styrke det folkelige engagement, lokalt lederskab, humanitære indsatser og i klimakampen.
4. Skab bedre rammer for det folkelige engagement og lokalt ledede partnerskaber.
På side 6 slår redegørelsen fast, at udviklingssamarbejdet står på skuldrene af det brede folkelige engagement og samarbejde med partnere. Det folkelige engagement har et langt større potentiale end det, der er blevet realiseret i FOV-strategiens første år. Hastigt ændrede geografiske prioriteringer hæmmer det langsigtede folkelige engagement og dermed danskeres opbakning til udviklingssamarbejdet og mulighederne for at udvikle lokalt ledede partnerskaber.
5. Danmark skal have større fokus på klimakampen og målrette vores indsats mere mod verdens fattigste og mest sårbare.
Vi anbefaler, at Danmark i de kommende år har et stærkere fokus på klimahandling, som i højere grad målrettes de fattigste og mest marginaliserede mennesker. Samtidig skal civilsamfundet indtænkes som en central aktør i arbejdet med klimatilpasning samt i arbejdet med at begrænse tab og skader forårsaget af klimaforandringer.
6. Giv civilsamfundet mulighed for at styrke det humanitære arbejde.
Det danske civilsamfund og deres internationale partnere har de senere år øget deres humanitære kapacitet og er bedre forankret lokalt til at hjælpe mennesker fanget i akutte humanitære kriser. De kan derfor løfte en større del af Danmarks humanitære arbejde, end der lægges op til i udviklingsstrategien og redegørelsen.
Vi glæder os til at fortsætte dialogen om civilsamfundets rolle til arrangementet den 10. maj, hvor mere end 70 personer allerede har meldt sig til samt til at bidrage til det danske udviklingssamarbejde og følge debatten i Folketinget.