Høringssvar: Urimeligt at verdens fattigste skal betale for midlertidigt asyl for fordrevne ukrainere

Regeringen fremsatte den 14. marts 2022 et forslag om en særlov om midlertidig opholdsholdstilladelse til personer, der flygter fra krigen i Ukraine.

Det fremgår af lovforslaget, at man forventer, at 20.000 ukrainske flygtninge vil blive omfattet af loven, og at en væsentlig del af udgifterne for asylbehandlingen i Danmark skal tages fra den danske udviklingsbistand allerede nu i 2022.

Det kan lade sig gøre, fordi udgifterne til asylmodtagelse kan indrapporteres som DAC-midler. De økonomiske konsekvenser for udviklingsbistanden udregnes til at blive ca. 2 milliarder kr. nu her i 2022 og ca. 648,5 millioner kr. i 2023.

- Vi og vores medlemsorganisationer er dybt engagerede i at levere støtte til Ukraine – både gennem humanitære og langsigtede indsatser i Ukraine og for ukrainere, der kommer til Danmark. Og vi synes, Danmark skal hjælpe ukrainerne alt det, vi kan, siger Jeef Bech, sekretariatsleder i CISU og fortsætter: 

- Men helt grundlæggende mener vi, det er urimeligt, at det er verdens fattige, der allerede er ramt af adskillige andre kriser, som f.eks. klima- og coronakrisen, som skal bære byrden for, at Danmark giver midlertidigt asyl i to år til ukrainske flygtninge. 

Den samlede danske udviklingsbistand er i 2022 på cirka 17 milliarder. Det vil sige, at det er 11,3% af den danske bistand, der skal bruges til at finansiere midlertidig asylmodtagelse til ukrainske flygtninge i Danmark. Det gør også Danmark til den største modtager af sin egen udviklingsbistand, hvis forslaget bliver stemt igennem, som det er nu.

- Det kan få store konsekvenser for udviklingsbistanden over de næste par år. Derfor haster det med at mobilisere civilsamfundet og udtrykke vores utilfredshed med den kraftige nedskæring i udviklingsbistanden, siger Jeef Bech.

CISU har derfor sendt et høringssvar til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som kan læses her nedenfor.