Gå til indhold

Nyhed -

Ghanesiske perler skaber økonomisk bæredygtig udvikling

Den ghanesiske forening Krobodan beskæftiger kvinder og småbønder i samarbejde med foreningens danske partner Fair4Life. Krobodan forsøger at skabe økonomisk bæredygtighed gennem blandt andet perleproduktion og fjerkræsavl.

Perler og fjerkræ kan man producere året rundt. De er hverken afhængige af nedbør, tørkeperioder, sol eller andre variable, som mennesket ikke selv er herre over. Derfor er lige netop perler og fjerkræ gode produkter, når man skal stable en økonomisk bæredygtig virksomhed i Ghana.

Fairtrade virksomheden Krobodan Beads ltd. opkøber perler fra lokale ghanesiske kvinder og sælger dem til den danske smykkedesigner, Pernille Bülow og andre, i og udenfor Ghana. Virksomheden beskæftiger 60 enlige mødre, som har modtaget træning i smykkeproduktion.

Handlen med perler og fjerkræ skaber udvikling, der er med til at forbedre forholdene for lokalbefolkningen. Derfor er den også et godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem organisationer og virksomheder kan være med til at skabe succesfulde resultater.

En række af CISUs medlemsorganisationer er til stede i Ghana, men meget få af dem har indgået partnerskaber med virksomheder endnu. Der er flest eksempler på filantropiske aftaler, hvor virksomheder donerer til eksisterende projekter, fortæller Christoph Lodemann, Rådgiver i CISU.

CISU tilbyder kapacitetsopbygning til medlemsorganisationer og deres partnere

CISU ønsker at støtte medlemsorganisationer, der gerne vil samarbejde med privatsektoren. Det gør CISU blandt andet gennem kapacitetsopbygning af de danske CSO’er, så de bedre kan adressere virksomheder og identificere mulige partnere.

Det kan man læse mere om på CISUs hjemmeside, hvor man finder guides og information om samarbejdsmuligheder med erhvervslivet.

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent/Pressekontakt Ekstern kommunikation 30224511