Nyhed -
Folkemødet: Kan vi hjælpe med noget?
Selvom CISU ikke selv arrangerer debatter på Folkemødet i år, vil der være repræsentanter til stede for at deltage i debatter. Det vil foregå med spørgsmål til deltagerne, men det er også muligt at bruge en af CISUs deltagere i en debat eller lignende.
På cisu.dk/folkemøde kan man se, hvem der deltager på CISUs vegne i år.
Med 3000 arrangementer kan det være svært at skabe et overblik, men vanen tro har CISU samlet en oversigt over relevante debatter for CISUs medlemsorganisationer. De er samlet på cisu.dk/fm17.
Som forberedelse til Folkemødet har CISU i øvrigt planlagt et fyraftensmøde i København 8. juni. Her skal vi se på programmet og udveksle tips og tricks. Der er stadig ledige pladser, og tilmelding foregår her.