Gå til indhold

Nyhed -

Få indflydelse gennem bestyrelsesarbejde

Skal jeres organisation være repræsenteret i CISUs bestyrelse? Der skal vælges fire bestyrelsesmedlemmer på årets generalforsamling.

Som bestyrelsesmedlem i CISU har man indflydelse på, hvordan et af landets største netværk af folkelige foreninger drives og udvikler sig. Og man kan være med til at påvirke de rammer og vilkår, som CISUs ca 280 medlemsforeninger arbejder under.

Bestyrelsens medlemmer vælges for to år ad gangen. Bestyrelsen holder otte faste møder om året skiftevis i Aarhus og København. Møderne ligger som regel på hverdage. Bestyrelsesmedlemmer får alle udgifter til transport og lignende betalt. Man har også mulighed for at kompensensation, hvis man skulle miste løn for at kunne sidde i bestyrelsen. Derudover får bestyrelsens forperson, næstforperson og kasserer et mindre honorar.


Ønsker du at stille op?
Det er let at stille op til bestyrelsen. Man kan gøre det på selve generalforsamlingen den 6. april i Odense. Hvis man allerede nu ved, man vil stille op, kan man også få en præsentation af sit kandidatur sendt ud sammen med det øvrige materiale til deltagerne på generalforsamlingen. Så har deltagerne lidt længere tid til at overveje, hvem de vil stemme på.

Ønsker man dette, skal man skrivemaks en halv sides præsentation af hvem man er, og hvad man vil arbejde for i bestyrelsen. Teksten sendes til Andrea Kiel fra sekretariatet på akc@cisu.dk senest den 26. marts.

Der er også mulighed for at stille op til posten som intern revisor. Det foregår efter samme fremgangsmåde, som hvis man stiller op til bestyrelsen.

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent/Pressekontakt Ekstern kommunikation 30224511