Nyhed -
Deltag i CISUs Fotokonkurrence – Vis engagement
Hvad er engagement for dig? Og kan du indkapsle det i et billede?
I forbindelse med CISUs generalforsamling og 25-års jubilæum afholder vi også i år en fotokonkurrence. Temaet for konkurrencen er Engagement.’
De bedste billeder vil blive udstillet på generalforsamlingen, og vinderbilledet modtaget 15.000 kroner til en oplysningsaktivitet* i Danmark.
Konkurrencen er for CISUs medlemsorganisationer, der må indsende lige så mange billeder, de har lyst til.
Man indsender billeder her.
Frist for deltagelse er mandag den 7. september 2020 kl. 09.00.
Herefter vil en række billeder blive udvalgt som nominerede, og den endelige vinder bliver fundet til CISUs generalforsamling den 19. september gennem en afstemning blandt de deltagende organisationer.
CISU bruger som udgangspunkt kun billederne i forbindelse med konkurrencen, men vi har altid brug for gode billeder, og der er mulighed for at give lov til, at vi må bruge de indsendte billeder på sociale medier, hjemmeside eller tryksager. De deltagende organisationer vil selvfølgelig blive akkrediteret.
Spørgsmål om konkurrencen kan stilles til kommunikationsmedarbejder i CISU, Camilla Bøgelund, på cb@cisu.dk.
Vi glæder os til at se alle jeres bud på folkeligt engagement!
* Aktiviteten skal være støtteberettiget som en oplysningsaktivitet under CISUs Oplysningspulje. Det betyder, at vinderen skal udfylde et skema, der svarer til oplysningspuljens, og en bevillingskonsulent skal godkende den. Det sker alt sammen efter konkurrencen.