Gå til indhold

Nyhed -

CISUs revision sendes i udbud

CISUs revisionsopgaver sendes i udbud hvert 3. til 5. år, og nu er det tid igen. Herunder findes udbuddet til bevillingsdelen, og her findes en oversigt over materialer. Udbudsrunden er den første af to. Runde B kommer i foråret 2023.

CISU revisionsudbud 2022 – a bevillinger

Formål

I henhold til CISUs ’Procedurer for Attestation mv.’ skal CISUs revisionsopgaver i udbud ca. hvert 3.-5. år. Det seneste revisionsudbud for CISUs bevillinger blev gennemført i 2018.

Kort om CISU

CISU er en sammenslutning af omkring 300 folkelige, danske organisationer, der alle er engagerede i udviklingsarbejde – enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter.

CISU er en uafhængig forening med egne vedtægter, bestyrelse og målsætninger. Læs mere om foreningen her.

CISU arbejder på tre måder:

  • Vi støtter medlemsforeningernes arbejde gennem kurser, rådgivning og skriftlige materialer om alt fra økonomistyring i projekter over organisationsudvikling og til bæredygtig udvikling
  • Vi forvalter Civilsamfundspuljen, Danish Emergency Relief Fund (Den danske Nødhjælpspulje), samt OPEN - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje, alle finansieret af Udenrigsministeriet, via Finansloven og udbud. Alle disse puljer bevilger midler til projekter for danske organisationer og deres lokale partnere.
  • Vi fremmer gode vilkår for civilsamfundsarbejde i og uden for Danmark ved at repræsentere medlemsforeningerne i forskellige fora og over for Udenrigsministeriet og politikere.

CISUs revisionsopgaver

CISUs revision består af to områder, for hvilke der skal indgås aftaler med uafhængige revisorer for at sikre at revisorer ikke skal revidere eget arbejde:

  1. Revision af CISU bevillinger på under 200.000 kr., finansieret af CISUs puljer, som forvaltes på vegne af Udenrigsministeriet m.fl.
  2. Revision af CISUs årsregnskab, herunder foreningens regnskab, puljeregnskaber, samt eventuelle andre igangværende projekter/bevillinger fra andre donorer, og generel finansiel and revisor-relevant rådgivning.

Udbuds-specifikationer

Da ét revisorfirma ikke kan varetage begge opgaver, deles udbuddet op i to runder, hvor 2. og sidste runde vedrørende opgave B ikke vil inkludere de(t) revisorfirma(er) som CISU indgår kontrakt med vedrørende opgave A.

Desuden vil begge udbudsrunder dække en periode på ca. 5 år, dvs. for 2022-2027.

Dette udbud gælder for opgave A, Revision af CISU bevillinger på under 200.000 kr.

CISU forbeholder sig retten til at vælge mere end ét revisionsfirma til opgaven.

Tilbud skal indeholde

  • Pris for ydelserne (revision per bevilling A) 0-100.000 kr., B) 100.000 – 200.000 kr.),
  • Kvalifikationer for medarbejdere som forventes at være involveret,
  • Beliggenhed af kontorer og/eller tilgængelighed
  • Forslag/udkast til spørgeskema/tjekliste til bevillingshavere (danske organisationer samt deres lokale partnere) m.v. som efterfølgende skal aftales med CISU.
  • Tidsplaner for revision af bevillinger
  • Hvorledes det forventes at kommunikation med bevillingshavere og CISU i fbm. ekstra/opklarende spørgsmål til regnskabsmateriale finder sted.

Eventuelle spørgsmål fremsendes per mail til mps@cisu.dk og vil blive besvaret samlet i uge 37-38.

Der er mulighed for et møde for at stille opklarende spørgsmål m.v. med CISU i uge 38, 19. – 22. september.

Såfremt et møde ønskes, skal ønsker til dato og tid fremsendes per mail til mps@cisu.dk.

Mødet vil finde sted hos CISU, Klosterport 4X, 8000 Aarhus C.

Inviterede til udbudsrunden

Elley, Tal & Tanker, Vadestedet, Buus Jensen, RI og Ernst & Young samt ved offentligt opslag via CISUS hjemmeside og nyhedsbrev.

Materiale vedlagt

  • Denne udbudsskrivelse
  • CISU oversigt over materialer

Tidsplan

Opgave

Periode

Udsendelse af materiale

Uge 36

Periode for potentielle møder

Uge 38 (19. – 22. sept.)

Deadline for modtagelse af tilbud

Mandag 3/10 kl. 12:00 (ge 40)

Vurdering af tilbud og beslutning

Uge 40-42

Kontrakt + sættemøde

Uge 43

Startdato for ny kontrakt

Tirsdag 1. november 2022

Emner

Kategorier

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent/Pressekontakt Ekstern kommunikation 30224511