CISU Mellem Ørerne: Nytårshilsen fra sekretariatsleder Jeef Bech (Udskrift)

CISU udgiver podcasten 'CISU Mellem Ørerne'. For at højne tilgængeligheden udgiver vi den også som tekst.

Herunder er teksten til afsnittet med en nytårshilsen fra sekretariatsleder Jeef Bech. Bemærk, at det er en direkte og automatisk genereret udskrift af tale-sprog. På tale udtrykker man sig ofte mindre præcist og kortfattet end på skrift, og udskriften er derfor markant anderledes end en skrevet artikel om emnet.

Alle afsnit af 'CISU Mellem Ørerne' kan findes i de fleste podcast-afspillere. Dette afsnit kan også afspilles direkte i linket her.

CISU Mellem Ørerne: Nytårshilsen fra sekretariatsleder Jeef Bech

Kim: I det her afsnit har jeg besøg af sekretariatsleder Jeef Bech fra CISU.

Det er sådan på CISU, at vi har de her semesterstart to gange om året, og nu er vi lige midt i en semesterstart, og derfor kan vi sige godt nytår. Lidt forsinket, men godt nytår, Jeef.

Jeef: Tak skal du have, Kim.

Kim: Vi bliver enige om med alle de her nytårstaler, at lad os prøve at se, om vi også kan lave en nytårshilsen. Så kan det jo være, at vi også skal lave en sommerhilsen, når det næste semester kommer i gang. Men hvor står CISU henne, synes du, Jeef?

Ja, det er jo godt at kunne få anledning i en tid her, hvor den hænger jo sammen.

Den fortsætter jo fra den ene dag til den anden, men når man sådan lige går over til et nytår, så er det meget rart lige at tænke tilbage, hvad har vi egentlig med os ind, som afsæt til det, vi ser ind i her i 2023. Og jeg tænker, at vi står af et godt sted. CISUs medlemmer laver utrolig mange ting. Vi står også godt rustet her i sekretariatet. Men der er også mange udfordringer og mange usikkerheder, som ligger og venter på os i det nye år, som bliver spændende at tage fat i.

Kim: Hvis vi nu lige kigger tilbage på de to år, der var før 2022, som vi blev enige om. Hvis vi lige i denne her første hilsen kigger helt tilbage til, så har du før sammenfattet noget om både 2020 og 2021. Hvordan vil du forklare det?

Jeef: De sidste to år har været vilde. De har været vilde for vores medlemmer, og de har været vilde for CISU. Og det skal ses i lyset af, at vi i 2020 stod med en masse ting, der var ved at udløbe. Og vi har egentlig haft meget få ydelser til vores medlemmer. Og der stabiliserede vi lidt, så vi kunne sige, hvad er det, vi skal fokusere på, hvad er det, sekretariatet skal arbejde for, hvad er det, vi skal informere og involvere vores medlemmer i. Og det gav så i forbindelse med COVID-19, sådan en virkelig rutsjebanetur, altså en rollercoaster. Hvor vi lykkedes mange gange at få relativt mange midler til vores medlemmer, men som engangsmidler, som man kun kunne søge, så lang tid det var midler, som gav en febrilsk ansøgningsfeber blandt vores medlemmer, hvor man skulle søge, fordi hvis man søgte en time for sent, så kunne det være, at pengene var bevilget.

Kim: Og de penge, det er blandt andet her med råderum og med engagement, du tænker på her?

Jeef: Det er de der engangsbevillinger, vi fik i 2020 og lidt i starten af 2021, det var både til råderum, som vi fik tre gange midler til, det var til engagement, som vi fik tre gange til, og så var det også til en nødhjælpshjælp under DERF, vores nødhjælpspulje, en enkelt gang. Så det var i alt syv gange, hvor man kunne søge, indtil så lang tid det var 15 mio. eller 20 mio. til rådighed, og alle ansøgninger blev registreret med modtagelses tidspunkt, og så behandlede man dem i den rækkefølge, og så lige pludselig var der bare ikke flere penge tilbage, selvom man havde indsendt en ansøgning. Det var noget af en rutsjebandetur, hvor alle hang i og var meget foretagsomme, med hensyn til at lave ansøgninger, med hensyn til at behandle dem og vurdere dem og sådan noget, men det gav også en febrilskhed i miljøet.

Kim: Det er jo dejligt at få nogle midler, der kan komme ud og arbejde med noget udvikling, men hvad skal man passe på med for at kunne lave god udvikling, når det bliver på den måde, som du beskriver det her?

Jeef: Når man gerne vil lave god udvikling, så skal man jo blive bedre til det, man er god til, og det betyder, at man skal have mulighed for at kigge lidt frem som dansk medlemsorganisation og med deres partner ude i den store verden. Hvad er det, vi vil arbejde med? Det kræver et eller andet lidt længere sigte, og det er også derfor, at vi fra 2021 af kan finde noget, som er mere langsigtet, som støtteform, både med kapacitetsydelse og med penge. Der har vi fundet tre, som vi har været så heldige og opsøgende, at det lykkedes at få dem, nemlig henholdsvis vores nødhjælpspulje, der blev fornyet som kører op til 2025. Det er vores oplysnings- og engagemangspulje, Open, som kører op til februar 2026. Og så har vi også lige her to dage før juleaften, 22. december, det fik vi så endelig tilsagn på noget, vi har arbejdet på i lang tid, nemlig at få penge til en klimatilpasningspulje, CCAM hedder den også, og den kører også frem til 2025.

Så lige pludselig har vi sådan tre, udover civilsamfundspuljen, som jo kører kontinuerligt med rettighedsbaseret civilsamfundsarbejde, så har vi tre støtteformer, som også rækker langt frem nu til 2025 og 2026. Og det gør jo, at man som organisation nu kan begynde at tænke, ikke bare, uh, nu er der en mulighed for at søge noget, og jeg skal søge inden pengene er bevilget, nu er der mulighed for at tænke fremad i forhold til de her lidt længere spor, vi har fået lagt ud.

Kim: Og det bliver så vores opgave at få det fortalt til omverdenen?

Jeef: Ja, fordi vi kan godt se, at de sidste to år under corona, altså har givet nogle organisationer sådan en oplevelse af, at det er vigtigt at søge hurtigt. At det er det vigtigste. Fordi hvis man søger for sent, så er pengene væk. Det vi nok gerne vil understøtte vores medlemmer til, det er at blive bedre til det, de er gode til. Altså det vil sige at finde ud af, vil de arbejde med klima, eller vil de gerne arbejde med oplysning og engagement, eller er det måske om civilsamfundsarbejde eller nødhjælpsarbejde. Og så bruge mere tid på at udvikle sig i den retning, så man med længere perspektiv kan arbejde derhen.

Kim: Ja. Det minder jo lidt om, at jeg talte forledement med Lars Møller fra en af vores medlemsorganisationer, som fortæller om det her med, det vigtige i noget bliver langsigtet og sammenhængende.

Jeef: Ja, altså det vil vi jo alle sammen gerne se en sammenhæng i vores liv. Og det vil folk jo, både vores medlemsorganisationer, men også deres partner, de vil gerne kunne se sammenhængen. Men det er også et spørgsmål om, altså nogle støtteformer, det er jo kortsigtet, altså nødhjælp det er for akut livredning, og det er ikke altid, man kan se det i længere perspektiv, fordi så skal man fra derfor over i civilsamfundspuljen. Og det kan være sådan nogle skift der, men det er jo klart, vi vil alle sammen gerne tænke, at noget af det vi arbejder for, ikke forsvinder i morgen, men bliver ved på længere sigt.

Kim: Ja. Forleden, da vi talte om, hvad har det egentlig været for et år 2022, så er du inde på det her med, at vi er med til at skabe det her grundlag for, at nogen kan gøre en forskel, samtidig med, at vi aldrig har givet så mange afslag. Og hvad skal vi ligge i det?

Jeef: Altså, det er jo sådan noget med, at det lykkes også sådan set, og nu kommer der lige et par tal, men siden sommeren 2020 er det lykkes, udover vores civilsamfundspulje, som har ligget på finanslov hele tiden, at få 485 millioner ekstra kroner. Ekstra. Som jo, man skulle tænke, det er mange penge, og det er det. Og det er så mange penge, så det må løse alle problemer. Nej, det har det ikke, fordi det vi har kunnet se, det er vores medlemsorganisationer og deres partner, de er så dygtige, så de simpelthen har sat rekord i at søge, og nu skal det lige siges, de 485, der er stadigvæk over 200 millioner, der ligger til 2023, 2024, 2025, så det er jo ikke, fordi det alt sammen bevilliget, de ligger og venter på at kunne blive brugt, mange af dem,i DERF, i Open, i klimatilpasningsstøtteformen og Civilsamfundspuljen. Men det, der ligger i det, det er jo, at vi har haft rekordmange ansøgninger, og vi har ikke set lige meget, hvilken støtteform vi har åbnet, om det har været den rene engagement, eller oplysningsengagement, eller om det har været nødhjælp, eller om det har været til Civilsamfundspuljen, altså der har været rekordansøgninger. Og det triste, det er, at i en række tilfælde, så er det nærmest sådan en tredjedel, der er afslag, en tredjedel er godkendt at få midler, og en anden tredjedel er godkendt, men får ikke nogen midler, fordi der er ikke nogen penge, og det vil sige, at der er rigtig mange, der har lavet en god ansøgning, som kunne gøre en stor forskel for fattige folk, sårbare folk ude i den store verden, som bare ikke får pengene. Og nu ser jeg sådan en tredjedel til hver, det er sådan meget groft sagt, men altså, den sidste runde i Civilsamfundspuljen, der var der et par tredivemillioner, jeg tror, der var 36 millioner, vi kunne uddele, og der var 46 millioner i støtteværd i afslag. Så det viser noget om, der er benhård, det er sådan en negativ side, konkurrence. Den gode side, det er jo, at der er rigtig mange gode ansøgninger, men de er bare ikke forløst, fordi de ikke har fået penge.

Kim: Ja, fordi hvis man nu lige skulle løfte os lidt ud fra vores miljø her, så kunne man jo også sige,

nå, altså, sådan er det jo, når der er noget, man kan søge, så er der nogen, der vil få afslag. Hvorfor er det så slemt i vores del, at der er en tredjedel, som, jamen, de kunne lige så godt have fået de penge, men det gjorde de så ikke? Hvorfor er det et problem?

Jeef: Ja, altså, der er jo et argument fra Anders Fogh-tiden, der i 2000’erne, der, jeg husker, der var en sådan HTH-køkkenreklame, alle har ret til et fedt køkken. Man kunne sige, nu om dagen er det så, at alle har ret til en fed bevilling. Det er sådan set ikke det, der er at tale om, om man har ret til en fed bevilling. Det er mere det, at vi har en dansk udviklingsstrategi, det her fælles om verden, hvor det at kunne støtte fattige folk, hvor vores medlemmer har en direkte kontakt, at de kan gøre en forskel, hvor de når længere ud, får færre midler, fordi de også har frivillige midler, energi og kræfter, de lægger i det.

Så det er jo ikke, fordi man har en hævdvunden ret til at få en bevilling. Problemet er bare, at et mål i den danske udviklingsstrategi, det er også at have et dansk engagement, involvering i udviklingsemner. Og vi kan se i 2016, hvor vi blev skåret 38 procent i bevillinger, folk de søgte efterfølgende år fik en masse afslag, og så mistede de målet. Og så holdt de op med at søge sådan lidt i 2017 og 2018, og så kom vi lidt op i 2019 og 2020 igen. Så vi skal jo huske på, at det er mange, der i små organisationer, måske enkelte ansatte, eller rigtig mange, kun ved frivillige, hvis de løber ind i, har lavet en god ansøgning, og er livlig for at vide, at de ikke får pengene flere gange, så mister de målet, og så når vi ikke det mål om at få et dansk engagement omkring udviklingen. Så det er ikke, fordi man har ret til midler, men det har nogle store konsekvenser, hvis man ikke får det.

Kim: Ja. Så er vi enige. Hvad hedder det, vi har også talt lidt om nogle af de ting, som vi også har set, har lavet, fordi vi laver jo det her med, at vi får de her ansøgninger ind og alt muligt andet, men det er jo ikke os, der skriver dem. Til gengæld så har vi været inde og se på de retningslinjer i både Civilsamfundspuljen og OpEn, og vores egen oplysningspulje og C-CAM og sådan noget. Hvad gør det? Hvad skal vi sige om det? Er det bare noget bureaukratisk? Vi lige putter lidt fedt på tandhjulene, eller hvad gør det ved sådan en organisation, at vi skal det?

Jeef: Altså jeg håber da først og fremmest, at vores medlemsorganisationer kan følge med, fordi det er så at sige, at alle vores retningslinjer, der er blevet opdateret her i 2022, der blev det i 2021, og så er det sat i spil i 2022, så der er sket fornyelse. Forhåbentlig, og det er jo så at være målet, forenkling. Altså vi har prøvet på gjort det nemmere at søge, ej, det må jeg korrigere mig selv, at gøre det enklere at søge. Altså vi kan jo ikke gøre det nemmere, når vi ikke har midlerne, men det skulle være enklere, at det kunne komme igennem en ansøgningsproces, og har derfor med alle de her retningslinjer, søgt at forenkle både med hensyn til, hvad man skal skrive, når man skal søge, men også de der forvaltningsmæssige ting, der skal være med henblik på, hvad det er dokumentation ved ansøgningstidspunkt under gennemførelse af et projekt, og hvad det skal afrapporteres på. Det har vi søgt at forenkle mest muligt, og det håber vi at nu her i 2023, hvor de alle sammen skal sættes i spil, at vores medlemmer vil kunne se, at det rent faktisk er blevet forenklet. Og det er ikke det samme som garanti for, at pengene er der. Det er jo så det der problemet. Kim: Men man kan jo også nu være lidt spøgefuld over for min kollega nede ved kaffemaskinen, hvor jeg sagde, det er jo skruen uden ende, vi skal jo garanteret lave dem om igen om 2-3 år. Er det sådan et beskæftigelsesprojekt, vi har gang i, eller hvorfor er det, at det er nødvendigt hele tiden at gå ind og justere på det her? Altså man skal jo gøre det, man er god til, og vi er gode til at lave retningslinjer, det kunne være et argument, men det er ikke argumentet, Kim.

Kim: Nej, det er det ikke.

Jeef: Altså det er jo sådan, at virkeligheden flytter sig også. Vi har nok tidligere haft sådan en fast rum omkring os, hvor det var ikke så store ændringer omkring os. Altså der har været sådan noget omkring en civilsamfundsstrategi og en civilsamfundspolitik, det er det ikke længere. Og det vil så sige, at vi er meget mere udsat for forandringer, politiske prioriteringer, som går i andre retninger end det har gjort tidligere, og vores CISU-retningslinjer er i den grad påvirket af, hvad det er af politiske ændringer omkring os, og vi har ikke længere en civilsamfundspolitik, som den ramme, vi er inde for. Det er beslutninger, fx om Ukraine eller sådan noget, det slår direkte ind på nogle af vores vilkår nu.

Kim: Ja, okay. Og nogle andre ting, vi heller ikke selv lige var herover, men vi så dog har taget ind, det er en ting, vi i hvert fald mærker meget til her på CISU, det er den måde, vi holder kurs og rådgivning, og vi har både haft den her rigtig gode højskole-weekend, hvor vi kunne mødes og være sammen, men samtidig har vi også haft en del flere online-møder. Er vi ved at have fundet vores ben i det, synes du?

Jeef: Altså, det er jo gået fra nogle yderpoler, altså før corona, hvor alt, sådan set, ikke kun kurser, men også lager, de fleste rådgivninger, var fysiske. Altså, man skulle sidde og se hinanden i øjnene, for at kunne have meningsfyldt samvær. Med corona så gik vi over i den modsatte grøft, hvor det var rent digitalt, rent online, og jeg synes, vi er ved at finde frem til, hvilke emner egner sig til online, hvilke tematikker, sådan mere videns overdragende, det er jo godt med online, eller hvis det er nogen, hvor man gerne vil have folk fra hele landet med, så er det jo nemmere, når det er online. Hvorimod, hvis det er sådan noget mere, hvor man går i dybden med noget, så har man brug for det fysiske møde stadigvæk, for at kunne udvikle ting sammen. Så jeg synes, vi har fundet en bedre balance, og vi arbejder fortsat med det. Og det er sådan ca. 50-50 nu, har jeg kunnet se på den sidste opgørelse omkring kurser, på hensyn til fysisk og online.

Kim: Ja. Jeg kender det i hvert fald fra mine egen kurser, det giver også lidt en anden fleksibilitet. Tidligere ville man måske sige, er der nu et eller andet antal deltagere, skulle man så aflyse, er det nu værd at køre til Aarhus, Frederik Sønderborg, eller er det nu, at man skulle vælge at tage til København. Der kan det jo nogle gange være lidt nemmere at gennemføre et online møde, også selvom man kunne nærme sig 4 eller 5.

Jeef: Ja, og det er helt klart, at det giver en anden fleksibilitet, både med hensyn til antal, men også hvor man er hen i landet. Og den måde, at... Jeg har også hørt en række københavnere sige, at nej, det tager så lang tid at komme ind på Baretorv. Det tager en tre kvarter hver vej.Så er det nemmere at lokke på det hjemmefra. Så der er nogle fordele. Der er også nogle ulemper. Og det vil vi mere opmærke sig på nu. Altså der, hvor man skal til at arbejde, hvor man skal udvikle noget, der er det fysiske møde godt stadigvæk. Og vi kan også mærke, hvor online har sin fordel. Der er også et behov hos nogle af vores medlemmer for at mødes. Altså vores højskoleweekend i efteråret 2022 på Aaskov. Altså det var jo... Se på evalueringerne, men også min egen oplevelse af det. Det var super godt. Altså folk, det er det med at mødes og kunne udveksle idéer, ikke kun i nogle forløb, men også i pauserne og sådan noget. Altså det var super.

Kim: Ja. Godt. Nu vil jeg gerne have, at vi lige kigger lidt frem på det år, vi er kommet til, 2023.

Hvis vi starter med at løfte blikket og sådan kigge ud. Ja, ude i verden, men også ud i Danmark. Hvad skal vi holde øje med? Hvilke dagsordner i udviklingsmiljøet skal du i hvert fald som sekretariatsleder være opmærksom på, tænker du?

Jeef: Se, det vigtigste man nok skal holde øje med, det er at huske at stille spørgsmål til sig selv. Vi skal holde øje med noget. Forstå på den måde, at jeg tror hele området er lidt i opbrud. Altså nu, jeg skal deltage i DIS-møde den 19. januar, og der handler det om, at udviklingsområdet ikke er, hvad det har været. Eller det er jo noget for opbrud, det er forandret, og hvad er det i krystalkuglen? Og ingen ved det rigtigt endnu. Før vi kaster os ud i det, vil jeg lige sige, at jeg synes, at vi står et godt sted. Som CISU har vi meget levende medlemsskare, der engagerer sig utrolig meget.

Det er jo noget med, at der er over en halv million bidragsydere, og der er over 300.000 frivillige rundt omkring de organisationer, og de ansatte producerer jo ansøgning. Det kan vi se, at der er et højt aktivitetsniveau. Ressourcemæssigt står vi altså også bredere, end vi har gjort før, og også bedre med flere tematikker. Altså nødhjælp, kommunikation, oplysning, engagement, klima og civilsamfundspuljen. Så det er bredere, men det er også bedre, fordi vi har flere ressourcer end før. Så er vi under pres stadigvæk. Mega stort pres. Så vi står med et godt udgangspunkt.

Samtidig så står vi også et sted, hvor en stor del af vores relationer er væk. Altså nye minister, nye overfører, det øverste organisk, der skal give råd omkring Udenrigsministeriets arbejde, eller Danidas arbejde, det er udviklingspolitisk råd, de skal også alle sammen skiftes. Så det der med, at de aktører, de beslutningstagere derinde på vores område, de er skiftet ud hele vejen rundt, så at sige. Og der står vi med en udfordring til at finde ud af, hvad er de nye tematikker. Og forstå på den måde, at det trænger sig på med nye ting.

En lidt populær fremstilling er, at det synes at tegne i billedet, at udviklingsområdet er halen på en hund, som består af lige del af. Rigspolitik og er sikkerhedspolitik, og at udlændingepolitikken stikker det hele. Så vi er underlagt i langt højere grad end tidligere danske prioriteringer. En af dem er jo åbenlyst Ukraine. Det er ikke kun sådan noget omkring et fængsel i Kosovo, som udløser, at man vil bruge bidragsmiddel til et energiprogram i Kosovo. Det er heller ikke bare det, at det er en flygtningemodtagelse i Rwanda, som gør, at pengene går derned, som tages fra udviklingsområder fra de fattige. Ukraine har jo også i den grad om at rette, fordi det er jo en meget alvorlig situation, krævet finansiering, men der er en meget stor andel, der er taget fra udviklingsområdet. Vil du have nogle tal?

Kim: Det vil jeg meget gerne.

Jeef: Okay. Haste behandlede i foråret en lov, særlov til Ukraine. To milliarder blev taget overnight, altså fra en mandag aften til en tirsdag. Første behandling, onsdag anden og tredje behandling. Bum, så var den bare kørt igennem. Det blev taget fra udviklingsområdet. Det man så kunne se den 22. det 12., der blev dels taget trekvart milliard ekstra til behandling af flygtninge herhjemme, eller modtagelse af dem fra Ukraine. Derudover er der taget en halv milliard ekstra til indsatser i Ukraine, eller situationer med afsæt af krigen i Ukraine. Det vil sige, at det er en sikkerhedspolitisk og humanitær ting, som så at sige rydder bordet, med tilsyn til at det er den øverste prioritet. Det tror jeg, vi kommer til at se meget mere af, at pludselig opståede kriser. Desværre vil Ukraine nok trække noget ud, men pludselig opståede kriser vil kræve finansiering. Når den muligvis ikke kan finansieres gennem en stor bededag, så vil man tage det fra udviklingsområdet. Man kan jo også sige, at nu der er krig i Ukraine, og på et tidspunkt bliver der forhåbentlig fred, og så skal der i gang med noget genopbygning. Der bliver behovet jo ikke mindre, og lysten til at se, hvor man tidligere har taget pengene fra, kunne jo godt fortsætte være, at man så skulle kigge på udviklingsområdet. Ja, og det er jo godt. Noget af det, som så kan berøre vores dejlige medlemmer, det er jo, at den der lyst til politisk styring, som vi kan forstå, fra aftalen inden for ældreområdet og andre områder, hvor man slipper folk løs, altså de ansatte løs med hensyn til at kunne give de bedste ydelser, inden for vores område, så er den politiske detailstyring stigende. Altså når man tænker på Ukraine, Mykolaiv, Danmark har sagt, at de vil støtte det, og det vil sige, at man fra officielle hold vil sikre, at pengene går derhen. Og det er jo så der, at CISUs medlemmer og vi i CISU er udfordret, fordi vi kan nå de mest utrolige ting ved at have åbne puljer, som folk kan søge til at lave noget med deres partner rundt omkring i verden på rigtig gode måder. Men det med at indløse, at det skal lige være til vandpumper i Mykolaiv i Ukraine, det kan vi jo ikke love på forhånd. Så derfor er der en tendens til, at de midler, der er generelt, også uden for Ukraine, politisk styret meget mere, hvor man giver direkte til dem, som man ved en politisk prioritering siger, at I skal gennemføre det og det. Og det udfordrer den støtte, vi får fra ministeriet, fordi den løsning til politisk styring, den appetit, den er stigende.

Kim: Ja, jeg synes også, at jeg kan huske tilbage i 16., da der var en nedskæring eller fokusering eller begge dele, der var der jo også flere CISUs medlemsorganisationer, som sagde, jamen det går jo den anden vej, det er jo ikke sådan, at vi ser, at der er nogle penge, der bliver stillet til rådighed for, at man kunne gøre noget i et bestemt land, så vi tænkte os at lave noget i det bestemte land. De fleste af CISUs medlemsorganisationer, de laver i forvejen et eller andet og har en lyst og et engagement til at gå videre med det, og så må de se, om der også er midler til det. Altså jeg kan huske, at der var bl.a. en medlemsorganisation, der sagde, jamen vi arbejder jo i Mellemamerika, vi kommer jo ikke til at lave et projekt i Somalia, vi skal fokusere os derovre.

Jeef: Nej, og det er jo der, at der er to verdener, der støder sammen. Den ene, det er den politiserede verden, hvor man i stigende grad ønsker, også fordi det hængtes op på udenrigspolitisk eller sikkerhedspolitisk eller andre dagsordner, at man søger at bruge midler fra udviklingsområdet til at opnå specifikke ting. Det vil sige, at man styrer det fra Danmark af, hvor skal pengene gå hen. Vi ved, vores medlemmer ved, men også en masse evalueringer viser, at der, hvor man når de bedste vedvarende resultater, det er, når man ser på lokale behov. Hvad er der af behov i Mellemamerika, eller i Sahelområdet, eller i Bangladesh? Og gennem lokale partner, som kender de lokale behov, opbygger en kapacitet til at kunne adressere dem med støtte fra en dansk organisation, der får penge fra CISU, der får penge fra Udenrigsministeriet. Det vil sige, det er en helt anden... Det starter ude lokalt, der hvor man har udfordringerne, og så går tilbage, hvorimod det vi ser som en tendens, det er, at man fra dansk side vil bestemme, hvor de skal ryge hen. Det er sådan to forskellige verdener, der mødes der, og hvor vi står klart placeret i den verden, hvor vi tager udgangspunkt, der hvor vores medlemmer og deres partner er, og prøver på at påvirke de politiske prioriteringer, så det går i den vej.

Kim: Det kender jeg os godt nok til at vide, og det kunne vi tale meget længe om, Jeef, men jeg synes, vi skal til at runde om lidt nemlig. Så jeg synes, vi skal lige prøve at se på det, vi så kan gøre os forhåbninger om, og gøre noget ved nemlig herhjemme på sekretariatet. Du har sagt, at vi skal både udvikle os som organisation og vores ydelser, og så det her med arbejde for at gøre globalt engagement til en folkesag. Hvordan skal vi udvikle os som organisation det næste år?

Jeef: Jeg tror, det vigtigste, og det er et tilbagevendende spørgsmål, hvad og hvem er CISU? Det er at se CISU som det, det er, en medlemsforening. Så derfor i det nye år, få nye relationer, nye involveringer, og vi sætter nogle faglige netværk i spil for eksempel, i forhold til vores medlemmer. Så få en mere aktiv medlemsforening, en mere strategisk arbejdende bestyrelse, og så selvfølgelig også få organiseret sekretariatet på en måde, så de både hurtigt og effektivt kan arbejde med forskellige emner, som man skal arbejde med. Så det er ikke kun sekretariat, det er i høj grad det, som medlemsforening og bestyrelse står for, vi skal udvikle i det nye år. Og det er for at være parate. Og det er sådan det næste, nummer to, det er jo det med, at vi så skal være i stand til at kunne levere ydelser, både kommunikation, oplysning, kurser, rådgivning, puljer, forvaltning, og vidensdeling og sådan noget. Og det skal vi være bedre til i lyset på den strategi, vi har op til 2025, og kunne levere det til vores medlemmer, og tilpasse det til alle de ændringer, der kommer.

Fordi det er det tredje niveau, når vi siger, det her med at gøre internationalt engagement, globalt engagement til en folkesag. Det er jo fordi, det der sker omkring os, det er større end CISU. Altså vi har aldrig samarbejdet så meget med andre aktører som lige nu, fordi de påvirkninger, vi er udsat for, det er ikke bare noget, der rammer CISU, det rammer også Global Fokus, det rammer de andre puljeordninger, det rammer også organisationer i andre lande. Så vi samarbejder mere og mere, fordi det, vi er udsat for, kræver samarbejde. Det er større end den enkelte organisation. Så derfor er vi nødt til at komme ud, række ud og arbejde sammen med andre, men også komme ud der, hvor det virkelige demokrati, den virkelige kraft ligger, nemlig blandt danskere. Altså vi har jo haft det lidt med at skulle lokke dem ind i kursuslokale, eller ind i rådgivningsrum, eller sådan noget. Eller ind i vores CISU med en puljeansøgning. Nej, vi skal ud på forskellige møder, folkemøder, ungdomsfolkemøder osv., kulturmøder osv., hvor vi skal ud og så møde dem og prøve at skabe rum for, at vores medlemmer og bevillingshavere kan komme ud og fortælle om det, de laver. Så vi er nødt til at komme ud og arbejde meget bredere og meget mere med andre, og ikke lukke os om os selv, fordi alle går og tænker på, hvad bliver den næste ændring omkring os? Altså lige nu er den eneste stabile faktor, vi kender, det er Ukraine. Men der kommer andet også, og det er det, vi skal blive klogere på sammen med andre.

Kim: Ja. Jamen jeg tror, det er det her, hvor vi så kan runde af, og nu siger du godt nok, vi skal ud og møde folk, og det skal vi, og det glæder jeg mig da også til, hvis jeg kan blive en del af. Det synes jeg, vi jo alle sammen skal, men vi kunne jo godt tænke os lige nu her, på falderebet, så at lokke folk også ind til os. Jeg tænker især, vi skal have gjort endnu mere opmærksom på, at der er generalforsamling, og vi har vores højskoleweekend, som er der, hvor vi kan mødes, og man kan mødes og netværke på tværs. Kan du ikke lige fortælle mig, hvorfor skal man, hvis man sidder derude og er medlem af en medlemsorganisation, melde sig til generalforsamlingen her til april? Altså, vi kommer til at skulle tage nogle beslutninger, altså det omkring 2023 og 2024 på generalforsamlingen i år, den finder sted den 22. april, Odense, dejligt sted, så kom endelig.

Når jeg siger, vi kommer til at tage beslutninger, så er det jo også i løse dag, at vi skal have en mere aktiv, engageret medlemsforening, og bestyrelsesarbejde til at blive mere strategisk. Der bliver nogle beslutninger også fremadrettet af, hvad vi skal arbejde for, fordi det er helt klart, med den gunstige position, vi har på en side, men også det pres, vi har under på den anden side, og den usikkerhed, der venter os på den tredje side, så er vi nødt til at tage nogle beslutninger, som man kan komme til at påvirke ved at deltage i generalforsamlingen den 22. april. Så har vi højskolen, altså vi har prøvet det to gange nu, i 2021 og 2022, i år finder det sted den sidste weekend i september, lige overgangen over til 1. oktober, Askov, og med de knap 100, der var med sidste år, altså der ved vi, at det var en god stemning, man fik en relation til andre, man blev klogere, ikke bare på nogle temaer eller på andre, men også på sig selv, så det er klar opfordring for dem, der er interesseret, tilmeld jer, og i år er det som en reklamestund endnu billigere, end det har været før. Det må vi se, om det er det, der kan lukke folk til, så Jeef, du skal have tak for snakken, og jeg håber, at vi kan tage sådan en snak her en anden gang også.

Jeef: Det har været en fornøjelse, Kim, tak for at blive inviteret ind.