CISU Mellem Ørerne: Introduktion til klimastøtte gennem CCAM (udskrift af podcast)

CISU udgiver podcasten 'CISU Mellem Ørerne'. For at højne tilgængeligheden udgiver vi den også som tekst.

Herunder er teksten til afsnittet om klimastøtte gennem CCAM.

Bemærk, at det er en direkte og automatisk genereret udskrift af tale-sprog. På tale udtrykker man sig ofte mindre præcist og kortfattet end på skrift, og udskriften er derfor markant anderledes end en skrevet artikel om emnet.

Alle afsnit af 'CISU Mellem Ørerne' kan findes i de fleste podcast-afspillere. Dette afsnit kan også afspilles direkte i linket her.

Kim: Ja, og i dag har jeg, Kim Jensen, herinde i CISU, fået besøg af min kollega Anders.

Anders: Goddag Kim.

Kim: Goddag Anders. Du er jo rådgiver herinde i CISU, og så har du noget at gøre med det, vi skal tale om i dag, nemlig CCAM. Og nu er det her jo tale medie, så CCAM, hvad er det? Det er C-C-A-M. Men du er rådgiver herinde, og er også med i?

Anders: Vi kalder det sådan set bare klimagruppen. Klimagruppen, ja.

Kim: I kalder det ikke C-CAM-gruppen.

Anders: Nej. Det er bare klimagruppen, og vi er sådan en lille garde, der så har bl.a. skrevet retningslinjerne til CCAM. Ja. Og laver alt muligt andet også på CCAM-området, eller på klimaområdet.

Kim: Ja. Og hvis vi nu bare lige skal tage den helt fra bunden af. C-C-A-M, hvad står det for?

Anders: Climate Change Adaptation Modality. På dansk har vi så døbt den, støtte til klimatilpasning.

Kim: Ja. Så det er det, vi er ude i. Meget præcist. Og det, vi to er ude i, det er, at I har lavet en lille guide til, hvordan man nu kaster sig ud i det her arbejde med klimatilpasning osv. Faktisk netop i dag, hvor vi er optager det her, der har vi jo faktisk allerede haft den første ansøgningsrunde. Men det er jo ikke første gang, man har kunne søge om klimatilpasning i CISU. Der var jo noget, der kom før CCAM. Fortæl lidt om det.

Anders: Jamen, der har været i hvert fald to store kapitler, hvis man skal sige det sådan. Der var først en, der hedder puljen for Klima og Miljø. Og den er nogle år tilbage efterhånden. Og det var sådan en helt selvstændig pulje, uden om vores civilsamfundspulje. Så var det ligesom helt forskellige retningslinjer og forskellige ansøgningsskema og sådan noget. Og det var en måde at gøre det på. Senere hen fik vi nogle penge, vi kunne nærmest injektere direkte ind i civilsamfundspuljen og mainstreamede det ind der. Og der kunne man ligesom hurtigt se, at der var rigtig mange, der brugte de penge. Vi havde en form for rapporteringskrav overfor Udenrigsministeriet om, at hvor mange penge bruger vi så på mål 13, altså det mål om klimahandlinger. Og lynhurtigt kunne man så se, at det var der faktisk langt flere projekter, der oversteg de antal kroner, vi havde fået til klimahandlinger. Så på den måde så kunne man i hvert fald hurtigt sige, at vores brugere altid har været meget på at lave projekter, der handler om klima på den ene eller på den anden måde. Så det var to forskellige måder. Den ene selvstændig pulje, den anden lidt mere mainstreamet ind i den eksisterende pulje. Og man kan sige, hvad har vi så gjort nu? Vi har taget de bedste læringer fra de to processer og lavet så en ny form for integrering ind i puljen, hvor vi så har et særligt vindue eller modalitet eller en støtteform.

Kim: I den store pulje er der nogle penge, der så er friholdt lige præcis til det her. Er det sådan, det skal forstås?

Anders: Ja, det var faktisk mere den der anden boks, som bare aldrig blev noget, man kunne se som ekstern bruger eller som bruger af vores pulje. Det man kan se nu, det er, at man skal søge et specifikt vindue. Man skal forholde sig til nogle særlige retningslinjer. Men det er allesammen underordnet, hele civilsamfundspuljens-univers, både når du rent operativt skal søge, men også hvad er det for nogle principper, der ligesom gælder. Der skal være et stærkt partnerskab, der skal være en stærk lokal forankring. De elementer, som også ligger meget højt i Civilsamfundspuljen, det er også noget, der er lagt ind i CCAM.

Kim: Ja, og så står vi jo så nu her, at nu har vi jo allerede haft den her ansøgningsrunde, og hvordan er den gået?

Anders: Over de flestes forventninger. I vores lille klimagruppe var vi sådan, at vi sjussede os lidt frem til, gad vide om det bliver det så og så mange. Jeg underbød måske lidt, og nogle andre bød måske mere korrekt. Vi har fået rigtig mange ansøgninger, og det er jo på sin vis positivt. Det vidner jo om, at der er mange, der har en stor appetit på at lave mere på klimaområdet. Nu må vi så se, når den bliver færdigassesset af vores bevillingssystem.

Kim: Når man så nogle gange er lidt tilbageholdende med at sætte tal på, så er det jo fordi, at der er forskel på, hvor mange ansøgninger, der er modtaget, og hvor mange, der så lever op til de rent formelle krav, og så skal de være støtteværdige, og så er der så også nogen, der skal udvælges. Er det ikke rigtig forstået, at det er derfor, at man ikke sådan?

Anders: Det kan man godt sige, at der var 35 ansøgninger. Det er jo en god størrelse, der blev søgt for over 70 mio. kr.

Kim: Og hvor mange penge var der i puljen?

Anders: Det finder vi så ud af, når bestyrelsen også har været med inden over tilsagnshåndteringen. Så på det niveau kan vi ikke... Vi håber i hvert fald, at vi kan imødekomme de fleste støtteværdige i den her runde.

Kim: Ja, godt. Og hvornår er der så næste gang, man kan søge igen?

Anders: Der har vi jo lagt en god fleksibel tilgang, hvor vi har udgangspunkt i hvert fald inden til næste år. Samtidig cirka. Men vi ville gerne have en mulighed for at placere en ekstra ansøgningsrunde i år, og det skal vi så tage stilling til, når vi generer resultater af den her ansøgningsrunde. Om det giver mening. Fik vi brugt alle pengene? Fordi vi vil jo gerne have sat gang i alle de projekter omkring klimatilpasning nu. Så hvis vi kan komme i gang med det hurtigere, så kan det være, at vi sætter en runde op mere. Men hvis vi får brugt alle pengene, som vi har i indeværende år, så er det først til næste år, når vi får en ny udbetaling fra Udenrigsministeriet.

Kim: Godt. Og det vi så skal tale om, det er, at I har lavet den her guide til, hvordan kan man nu komme i gang med at lave klima. Men jeg får også næsten lyst til at sige, hvorfor dog gør det, hvis der allerede nu er nærmest flere ansøgere, end der er midler til. Så er vi da ikke i brug for endnu flere at få øjnene op for det her, eller hvad?

Anders: Nej, altså. Alle har måske lagt mærke til, at der er en stor mulighed for klimapenge hos CISU. Og er det så de samme penge, vi har til rådigheden? Nej, det er det nemlig ikke. Det her er støtte til klimatilpasning, og med stor tyk steg under tilpasning. Og det er en særlig genre i klimahandlingsarbejdet, kan man sige. Så der er to hovedfamilier, så der er det, der handler om reduktion af det drivhusgasser, mitigation, og så er der det, der handler om, at man tilpasser sig de forandringer, der sker som kraft af klimaforandringer. Det er tilpasning. Og det her, det er penge specifikt øremærket til. Tilpasning på den helt, på den store tekniske klinge i virkeligheden. De skal alle sammen op og nå en score, der hedder Rio-marker 2, og det kan vi måske lige vente tilbage til, hvad det så betyder. Men altså, det betyder, at vi skal lave nogle, altså vi kan kun støtte de projekter, hvor det er hovedformålet, og hvor de fleste aktiviteter handler om klimatilpasning. Så hvis du kommer med et projekt, der handler om at plante en masse skov for at reducere drivhusgasser, så er det ikke sikkert, at det er den her posepenge, du skal tage i.

Så har vi masser af andre muligheder i CISU, vi kan hjælpe med, og det skal jeg også nok lige sige lidt om lidt. Men det er bare vigtigt, at vi kunne pege på, hvor er det, I skal gå hen, hvis I har det ene eller den anden eller en tredjedel omkring klimahandlinger.

Kim: Jamen, og den her guide, det er jo sådan en illustration, som man jo kender fra plakater og andre af den slags, og den findes jo inde på CISU.dk-CCAM. Og jeg står jo med den her foran mig, Anders, du har jo også din version derovre på din side af bordet, og kan du ikke lige prøve at gå overfladisk igennem den, man stiller sig selv nogle spørgsmål og svarer ja eller nej, og så ender man ud i nogle mulige handlinger. Jeg spørger mig selv, om jeg har styr på begreberne, og hvad klimahandling er for noget.

Anders: Hvad svarer du så, Kim?

Kim: Jamen, jeg må jo bare indrømme, at jeg er omgivet af meget, meget kloge kolleger, så derfor vil jeg altid vide noget mindre end dem om dem, så jeg tror simpelthen, jeg vil svare nej til det.

Anders: Men vil du så helst snakke med mennesker?

Kim: Så kommer jeg over i den, så siger jeg, det kan jeg jo egentlig bedst lide.

Anders: Så kan det være, du skal bede om rådgivning. Det kan også godt være, du skal tage på et kursus, eller vi har faktisk også et nyt netværk, hvor man sagtens skal snakke om klimahandlinger, på den brede klinge, eller på alle tre klinger, eller hvad man skal kalde det.

Kim: Og nu kan jeg jo godt lide at snakke med mennesker, men nogle gange, så kan det jo også være lidt tidsbesparende ikke at snakke med mennesker, men læse sig til det, så hvis jeg havde svaret nej, så ville du sige? Det kan godt være, du kunne kigge lidt i vores klassiker, Climate Integration Tool.

Kim: Ja, som jeg ved, vi kommer ind på lidt senere.

Anders: Ja, vi laver jo simpelthen bare nu. Climate Integration Tool, det er faktisk et par år gammel, men den tager udgangspunkt i nogle forskellige verdensmål, og så giver den anvisninger til, hvad for nogle klimahandlinger man kan lave på mål 6, omkring mål 6 med ren vand og sanitet, eller mål 4 med kvalitetsuddannelse. Så hvis du sådan ligesom tager udgangspunkt i et af de verdensmål, det er der vi er, så vil den her kunne anvise dig til, hvordan kan du så komme i gang med at lave mere klima. Det er vores Climate Integration Tool. Det er et godt sted at starte, hvis man gerne vil lave mere på klimaområdet.

Kim: Så hvis man ikke synes, man har styr på begreberne her, så kan man enten få noget rådgivning, eller man kan komme på et kursus, eller man kan så sætte sig ned og sætte sig ind i det her Klima-værktøj. Jeg kunne også have svaret, at det har jeg faktisk styr på.

Anders: Mangler du penge?

Kim: Ja, altså nu skal det jo ikke handle om mig, men lad os sige, at så kommer jeg fra en organisation, hvis jeg nu svarer nej, hvad er det du så vil sige?

Anders: Jamen altså så kan det jo være, at I er godt kørende, så skal I jo, ja det kan jo selvfølgelig altid være at bede om rådgivning, så kan vi jo snakke om det her projekt, I har tænkt jer at søge, eller den vej I går nu, eller sådan noget. Det er altid et godt sted at være. Men hvis du nu svarer ja, det vil mangle nogle penge, så er det jo så begynder at segmentere lidt, fordi så er det første spørgsmål, det er så, jamen arbejder det sådan mere bredt inden for mål 13? Nå, ja, det gør det ikke nødvendigvis. Nå, det er fint nok, der er masser af delmål, der også handler om klima,

men så skal I bare søge over i vores civilsamfundspulje. Fordi der er jo gode muligheder for at støtte hvad som helst, så længe det er et civilsamfundsprojekt, og det foregår i de rigtige steder osv.

Kim: Og det vil simpelthen sige, at man arbejder simpelthen med en anden tematik, eller en anden faglighed, jamen så skal man søge noget andet?

Anders: Det kan være, hvis du laver sådan en ren kvalitet, hvis det er fx uddannelse, du gerne vil inspirere nogle lærer til at få flere grønne elementer inden i deres undervisning, jamen det er ikke sikkert, at det giver nogen effekt, hverken på mitigation eller tilpasning, men det er jo en fornuftig tilgang til alle mulige andre, for netop at få inspireret børnene til at tænke mere grønt, eller forstå deres natur og miljø osv. Så der er en grøn dagsorden, som selvfølgelig ikke altid kan understøttes af civilsamfundspuljen.

Kim: Og pointen er så bare, at så søger man den på ordinære vilkår, men man søger ikke den her tilpasning. Men det kunne jo så godt være, at jeg synes, jamen det er faktisk verdensmål 13, jeg arbejder mest med i min organisation.

Anders: Så stiller vi spørgsmål, handler det så primært om det her mitigation, altså reduktion af drivhusgasser. Hvis du gør det, så tror jeg også, du skal blive i civilsamfundspuljen, for det vil vi også gerne støtte. Men det skal vi bare gøre fra civilsamfundspuljen, for det er ikke sådan inden i den der genre, der handler om klimatilpasning. Så hvis du spørger, handler det mest om begrænsning af CO2-udledning? Nej. Så stiller vi spørgsmål, jamen handler det om klimatilpasning? Ja. Fordi? Ja, så kan vi nemlig søge den her C-CAM. Så er vi nået der.

Kim: Og hvis det nu heller ikke handler om klimatilpasning, så er vi også nået mod en mur og sagt, vi er tilbage i civilsamfundspuljen. Så hvis det handler om klimatilpasning, så er vi over i CCAM her, og så er det med at sætte sig godt ind i det.

Anders: Der er nogle tekniske begreber, som begynder at blive relevante, fordi det åbner også for nogle nye ting, som mange ikke har været vant til at arbejde med.

Kim: Og det er jo noget af det, som jeg også ind imellem støder på her, når jeg prøver at passe mit arbejde med, og skulle sidde og kommunikere. Det er, at jeg har jo at gøre med kolleger, som ved meget om mange ting, og derfor så bruger de også ind imellem nogle ord, som jeg normalt ikke kender. Og I er faktisk ved også at udarbejde den her ordbog med særlige begreber inden for klimatilpasning og CCAM. Og I er så venlige, og I har lavet en liste, og den vil så også blive længere, hvis der er nogen, der kommer i tanke om, sige mig engang, hvorfor I ikke forklarer det her. Men måske kunne vi lige løbe igennem.

Anders: Så kan man gå ned på side 2 på den her, så får man den der ordliste der.

Kim: Der står f.eks. klimarobusthed. Hvad går det ud for?

Anders: Det er vores begreb for noget, som også ligger i en del af formålet for CCAM. Det skal forstås som evne til at modstå komme over, og tilpasse sig negative effekter af klimaforandringer. Og det ligger indlejret i den formålsbeskrivelse, der ligger for CCAM, og det er faktisk noget, alle projekter skal bestræbe sig henimod, at man øger klimarobustheden for en række mennesker. Så på den måde bliver det ret centralt, når man skal forstå CCAM, at man faktisk også kan påvise en form for øget resiliens, eller en øget klimarobusthed, hos den målgruppe, man skal arbejde med.

Kim: Man må sige, at det er to begreber, der er meget oppe i tiden, både klima og robusthed, men her er det så de her specifikke fagtermer. Der er også ordet klimahandling.

Anders: Klimahandling, det er jo, måske lidt tilbage til, hvor vi var tidligere, i den der flowchart, der findes jo rigtig mange gode ting, man kan gøre på alt på klimaområdet. Og klimahandling er jo i sin essens også en henvisning til mål 13, og så også nogle delmål i andre verdensmål. Og det er jo indsatser, der reducerer drivhusgasser, så det styrker også modstandskraften og tilpasningshævnen osv. Så det er jo noget, som man godt kan læse, altså bruger alt sin tid på at læse relevante klimahandlinger. Og vi har så gjort det, at vi har lagt nogle links ind, hele vejen gennem forklaringslisten der, så man kan gå hen et sted, hvor vi synes, det er relevant at gå hen og give til at starte med. Så kan du blive ved at klikke derfra, og finde alle mulige steder, hvor kloge mennesker har påvist gode klimahandlinger, påvist klimasmart landbrug, påvist hvad locally-laid adaptation er og sådan nogle ting.

Kim: Og der er jo netop nogle begreber, som vi kan se, det er meget specifikt ind i denne her støttemodalitet at gøre, så kan det hedde community-based forest management eller community forest management. Men der er også noget, hvor man tænker, det er jo ret generelt, men måske hvis man ikke sådan er fuldtid på at skrive ansøgninger, hvad vil det så egentlig sige? Og der er f.eks. sådan et ord som teknisk kapacitet. Hvad forstår vi ved det her i CISU?

Anders: Det er fordi, vi har faktisk brugt lige præcis den terminologi i CCAM-retningslinjerne, at det er et sted, vi gerne vil have folk er. Det er et godt sted at investere, eller man skal sige, at man kan øge sin tekniske kapacitet, og det kan jo f.eks. være at tale med målgruppen om nogle bedre landbrugsteknikere. Så det skal vi henvise til nogle af de der tilpasningsteknikker, at man simpelthen bliver bedre, enten som partnerorganisationer, eller nogle af deres frivillige medarbejdere, som øger deres kompetence til at give den rigtige træning. Og det er også den tekniske kapacitet hos målgruppen, at de faktisk kan omlægge deres landbrug ind til muligheden til at være mere resiliens.

Kim: Så det har jeg rigtig forstået, at det er også noget, man bruger i...

Anders: Ja, det bruger du sikkert også til din branche.

Kim: Og nu kom jeg så til at læse nogle ting op på engelsk også, hvor jeg tænker, at vi bliver lige nødt til at komme omkring community-based forest management. Anders, hvad går det ud på?

Anders: Jamen, det handler jo grundlæggende om skovbesiddelse, eller hvor det her management er en tilgang til, hvordan lokalsamfundene udøver kontrol med deres territorier eller ressourcer, både gennem nogle transparente, men også nogle horisontale beslutningsmekanismer. På den måde er det jo tilgang, som handler om, at der er en god symbiose, eller man skal sige, mellem folk og natur. Og det er en tilgang, som rigtig mange bruger, af dem, som måske allerede er i den her genre. I tilpasningsfamilien, altså aktiviteter, der passer sig godt i støtte til klimatilpasning, så er det i særlig grad det her management, der er vigtigt. Fordi det er, hvordan man som samfund tilpasser sig og kan agere. Så det handler ikke nødvendigvis om det enkelte træ, der bliver plantet. Det handler om, hvordan du styrer det som lokalsamfund, og har en eller anden idé om, hvor skoven skal hen, hvor meget skal den vokse og sådan noget. Så tilpasningen i det tilfælde handler om, at samfundet faktisk gør sig mere robust til at håndtere klimaforandringerne. Hvis vi planter skov her, så bliver jordbunden jo mere, den kan bedre modstå oversvømmelser. Og for at det bliver systematiseret, så er det management-delen, der faktisk er den vigtigste del i støtte til klimatilpasning.

Kim: Okay, ja. Så management var et vigtigt ord, jeg havde lige forestillet mig. Du nævnte det her med rio-markørerne, altså byen, Rio, som vi kender fra. Men hvad er det, der går ud på Rio-markøren? Det er en scoringsmekanisme, som er blevet iværksat for mange år siden efterhånden. Men det er, og grunden til, at vi tager det med her, det er fordi, at det ligger sig som en ramme for CCAM. Fordi alle de projekter, vi skal kunne godkende, de skal kunne score to, og det er den højeste score, man kan få. Det vil sige, at hovedformålet skal være klimatilpasning. De fleste aktiviteter skal være klimatilpasning. Man må også gerne, det kan sagtens være sådan noget, vi kalder co-benefits, det er også fedt nok, hvis vi minimerer drivhusgasserne, men det er sådan mere, hoveddelen skal være på tilpasning, og så skal det være aktiviteter, der score to indenfor det. Og det er ikke fordi, at man skal sidde og læse det hele, Det vi har prøvet at gøre, så smart som muligt, det er, at vi putter spørgsmål ind i ansøgningsskemaet, så når man svarer, og man svarer fyldestgørende på det, så er man godt guidet hen til at kunne score to, hvis man laver aktiviteter, og ligesom passer til de spørgsmål, vi har stillet i ansøgningsskemaet. Og det ligger også i de vurderingskriterier, der er en del af vurderingen. På den måde står der ikke Rio-markør i vores vurderingskriterier, men det er ligesom ordlyden, at de Rio-markør er lagt ind i vores vurderingskriterier. Så man kan stå i den situation, at man faktisk lever op til det, uden at vide det? Det kan man sige, ja. Og pointen med det, hvorfor det er så vigtigt, det er jo fordi, det er den aftalte ramme, man har for at rapportere til UNFCCC, med hvad er det, man laver, så der ikke er greenwashing og alt muligt andet, hvor man ligesom snyder på vægten. Hvis man skal indrapportere noget, og siger, vi har gjort en indsats, så skal det være en regel indsats. Og derfor har man lavet en scoringsmekanisme, så man faktisk kan tracke, om der er en fremgang i forhold til de indsatser, vi går og laver. Så derfor findes det her scoringssystem, for at man kan blive, ligesom, se alle anden på den rette vej. Og vi leverer så de her tal ind til Udenrigsministeriet, som leverer Danmarks officielle tal ind. Så det er derfor, vi skal lade det sive igennem hele systemet, at vi laver nogle tilpasningsaktiviteter, vi kan score to på de fleste aktiviteter, og det rapporterer vi ind til centralhold, og det bliver rapporteret igen til FN. Så vi er en del af det der show, kan man sige.

Kim: Og så bare lige for at holde tungen lige i munden, fordi der vil jo være sådan i nogle af de her puljer, hvor der er større efterspørgsel, end der er udbud af penge, så vil man blive regnet op mod hinanden, og der kalder vi det jo også en score, hvor meget man scorer. Det er noget helt andet, vi har gjort her, men enten så lever man op til de her Rio-markører, ellers så gør man ikke, og det er ikke rigtig forstået. Der er ikke nogen, hvor man kan sige, de lever i særlig høj grad op til det.

Anders: Der er jo sådan set en 0-1-2 scoring, men altså 0 så lever du ikke op til det. Men på den måde, du skal faktisk score to på vigtigste elementer, for at du kan få støtte til klimatilpasning hos CISU. Så etter er ikke altid, det er ikke nok hele vejen igennem. Men det vi så har linket til her, det er så den der baggrundsdokument, der kan man sige, og det kan man så gå ind og nørde, hvis man vil, og det er ikke alle, der behøver at gøre det, men man kan gøre det, og man kan også godt sidde og kigge den over, ja, jeg sidder og arbejder med den her tematik, waste management, er det overhovedet noget, der er tilpasning? Nej, okay, det scorer kun ét, kan man så se, i de fleste tilfælde. Så det er ikke altid nok bare at sortere affald og rense gutters og sådan nogle ting. Der skal faktisk mere til.

Kim: Okay, godt. Jeg tænker, vi kan lige tage et eller to mere af de her, og ellers så kan man jo gå ind og læse dem selv, men jeg tænker lidt på nature-based solutions.

Anders: Ja, den er næsten, det er sådan en helt stor familie af ting og sager, som der er mange, der skriver meget om. Senest har blandt andet også Deas lavet sådan en kortlægning af, hvad det er for noget. Og på dansk er det jo sådan nature-baserede løsninger, og det skal beskytte det bæredygtige, ja, det starter lige forfra. På dansk er det jo så nature-baserede løsninger, og det er handlinger til at beskytte bæredygtige forvaltere eller generebart de naturlige økosystemer, og det skal adressere samfundsmæssige udfordringer som klimaændringer, menneske- og sundhed, fødevare- og vandsikkerhed, katastroferisikoreduktion, effektivt adaptivt osv. Så der er virkelig sådan en hel genre af tekniske begreber, som man introducerer i kraft af det her. Men der er en eller anden form for, det er baseret på de naturressourcer, der findes. Men det er en hel paraply, og det der er vigtigt her, det er sådan set, at hvis man gerne vil gå i den genre, så skal man begynde at læse lidt op på det, fordi det er ikke bare en easy-peasy, ja, vi laver noget med natur og sådan noget. Det er faktisk noget, der er nogen, der har tænkt sig. Der er forsket i det, der er tænkt rigtig mange systemer ind i det. Der er jo selvfølgelig hele sektorer på universitetet, der ligesom også arbejder med det, så hvis man ligesom skal gøre det her seriøst, så kan man begynde at læse på de her links her, og så kan det være, at det er noget af det, man skal begynde at skole sig lidt mere i, hvis man vil lave nature-based solutions, eller lade sin partner videreudvikle sig på den front.

Kim: Så det er noget, hvor man skal have en vis form for ekspertise, kan jeg godt høre på dig.

Anders: Det tror jeg godt, man kan sige. Det er helt sikkert, at der er masser af vores medlemsorganisationer, der faktisk gør det, i meget højere teknisk grad, end jeg overhovedet kan mønstre, tale om her, men på den måde er det en særlig genre, som kun medfører videre spændende tiltag, hvor man arbejder med natur.

Kim: Og så som sådan en lille side ting til den her snak, så er det her måske et godt eksempel for det her med, vi taler jo tit om, hvornår skal noget være på dansk, og hvornår skal noget være på engelsk, fordi vi kunne godt gå ind og oversætte, altså nature-based solution, det kan jo godt være en naturbaseret løsning, men når vi så vælger at have det på engelsk, så er det simpelthen fordi, at man skal kunne genkende ordet, når man så sidder og leder andre steder.

Anders: God pointe, ja. Altså det er et etableret koncept, og der også står henvist til sådan noget eco-based, ecosystem-based, der er ligesom nogle forskellige begrebsapparater, som åbenbarer sig, når man først begynder at for eksempel klikke på de her links her.

Kim: Ja, godt. Anders, er der et sidste, vi skal omkring, synes du? Eller skal vi bare lade folk klikke ind, og så ellers henvende sig, hvis der er andre ord, de støder på?

Anders: Nej, altså man kan generelt sige, så har vi jo også, at vi har taget nogle af de ord, som vi ved, har nogle ekspertiser, som nogle af vores medlemsorganisationer faktisk er gode indenfor. Og så er det jo på sin vis, det er sådan en anerkendelse af, at vi ved godt, I arbejder der. Bliv ved med det, og måske så inspirere andre til at gå mere i den retning, fordi trenden er ligesom, at der kommer mere på den grønne dagsorden, der kommer mere klimapenge, klimadoktrinering i den forstand. Så det er ikke et uvæsentligt begrebsapparat at begynde at forholde sig til. Så dem, der allerede kender nature-based solutions, dem der allerede kender, hvad non-temper-forest resources er, de skal egentlig bare blive ved med den genre, og andre kan jo så sige, nå, det er måske spændende, det kan da godt være, det passer til os, der arbejder med befolkningsgrupper, der bor tæt på skov og bjerge osv. Så på den måde er det ligesom også en ordliste med begreber, som måske fylder mere og mere i fremtiden.

Kim: Ja, godt. Du skal i hvert fald have tak for at have ført mig igennem både guiden og den her ordliste, Anders, og så håber vi på, at der er flere, der finder vej ind til

www.cisu.dk-ccam.