Civilsamfund i dansk udviklingsbistand

Skrevet af: CISUs forpersoner Katrine Skamris og Runa Bruun.

Det var en del af civilsamfundet, der stormede Capitol Hill, og det skal vi ikke glemme i Danmark. Især ikke, når vi nu går i gang med den nye Verden 2030 strategi.

Et af de stærkeste kort Danmark har på hånden, når vi involverer os i andre landes udvikling, er vores oplyste, debatterende civilsamfund.

Danskerne er ikke enige om alting, selvom vi ofte får det skudt i skoene. Det er måden, vi går til det at være uenige på, der gør os unikke.

Vi lærer allerede i folkeskolen noget kritisk tilgang til diverse sandheder, og det store flertal har på et eller andet tidspunkt i deres liv søgt oplysning. Det er godt, men det er det, at vi også vil debattere med dem, som vi ikke er enige med, der gør forskellen. Vi vil gerne høre noget på den ene side og på den anden side, og måske endda på den tredje og fjerde, og gerne uden for megen råben og skrigen. Vi forventer at blive hørt, og vi bliver sure, når vi ikke bliver det, og det debatterer vi også.

Sådan er det bestemt ikke alle steder. Mange steder er forventningen, at man ikke bliver hørt. Forventningerne til stat, kommune, høvdinge og andre magtinstanser er (ofte med rette), at ens meninger og dermed ens levede liv ekskluderes eller direkte kriminaliseres. Sådan en tilstand fører til særdeles ustabile og skrøbelige tilstande, som er umulige at lave udvikling for alle i.

Når danske civilsamfunds organisationer samarbejder ude i verden, så tager vi den danske tradition med os. Vi insisterer på debat, og vi insisterer på, at debatten skal være oplyst og det kommer vores partnerorganisationer til gode, når de skal balancere mellem egne dagsordner og de sandheder, som myndigheder, virksomheder og andre organisationer hviler på. Det skaber resultater.

Et forskelligartet og aktivt civilsamfund er grundstenen i at forandre hele samfund for alle. Men et oplyst og debatterende civilsamfund er det eneste, der sikrer at dette sker på en retfærdig, stabil, og inkluderende/kompromissøgende måde. Danmark kan komme med dette unikke til bordet.

Det er derfor, at civilsamfundet skal skrives ind i Verden-2030 strategien, og ikke kun som et kapitel for sig, men på første side som en grundsten. Klimakrisen skal der gøres noget ved, og de danske virksomheder skal for alvor i gang med teknologiudviklingen. Men vi har muligheden for at dele noget, som vi allerede har, hvis vi spreder ideen om et oplyst og debatterende civilsamfund til mere af verden. Og det kan bruges til meget andet end at modgå klimakrisen. Det kan nemlig bruges til alt.